Detaljeret beskrivelse af studieturen til Kina |
| Et ophold på TCM hospitalet i Beijing vil praktisk se sådan ud: Formiddag går vi med lægerne og lærer om de forskellige behandlings metoder. Frokost ca. 1 time. Eftermiddag foregår i skolelokalet kun afbrudt af 1 eller 2 tepauser. |
| Formiddag: Du går rundt med lægerne på de forskellige afdelinger. Alle behandlingerne er ambulante, folk kommer ind efter tur, der bliver optaget journal og ”diagnosticeret”. Vi har en oversætter med hele tiden, og får lov til at stille spørgsmål, som der nu er tid til. Når alle patienterne er på plads i sengene, vil du se hvordan der bliver sat nåle, få forklaret nåle valget, og evt. anden behandling. (det er assistenter der udtager nålene) På nogle afdelinger er der 2 behandler rum, D.v.s. vi går faktisk hele dagen fra det ene til det andet rum og behandler. Da der jo er mange forskellige afdelinger på hospitalet, hænder det, at der pludselig ankommer en patient der skal have speciel behandling f.eks. ”fire needles” på en af de andre afdelinger, og så vil du blive hentet for at overvære dette. |
| Eftermiddag: Hele eftermiddagen er der undervisning i skolestuen. Undervisningen består af cases i de forskellige sygdomme, forklaringen til hvorfor de opstår, diagnosen og behandlings muligheder. Tid til spørgsmål |
| Din fritid: Din fritid er til egen afbenyttelse. Men du kan deltage på forskellige turer f.eks. vandreture i ”huton” områderne, den kinesiske mur, fælles spisning om aftenen, udflugt til den forbudte by, natmarked, shopping på silkemarked og perlemarked, sommerpaladset osv. |
| Min oplevelse: Jeg (Henny) havde en fantastisk oplevelse på TCM hospitalet. Den første gang viste jeg ikke rigtig hvad programmet kunne bestå af, selv om jeg var blevet introduceret til det daglige program og også selv havde været med til at planlægge det, havde jeg også fået at vide, at behandlingerne jo ikke kunne planlægges eftersom man jo (af gode grunde) ikke viste hvilke sygdomme/symptomer folk ville dukke op med. Jeg mødte mange forskellige læger, nogen var mere meddelsomme end andre, og det var meget tydeligt, at når der var travlt, så var det patienten der kom i første række. Så bliver du observatør og går lige i hælene på lægen. Dejligt at se. Alle lægerne havde en så vidunderlig empatisk måde at møde patienterne på, patienter blev klappet på både skulder og knæ, og der blev også snakket om andre ting end sygdom. Mange af de læger jeg blev præsenteret for var over 70 år, et fantastisk potentiale af viden. Udover, at det var interessant at se hvordan akupunkturen blev brugt, var det spændende at se deres arbejdsmetoder og ikke mindst deres arbejdsmoral. Der blev arbejdet ud i en køre, så længe der var patienter, var der ingen der holdt pause. Jeg var på hospitalet hele dagen fra morgen til aften, og jeg husker en dag, hvor jeg var sammen med dr. Han (og han må være over 80 år). Sidst på dagen blev jeg bare så træt og øm i ryggen af at stå og gå hele dagen og klokken var omkring 17.00,( og frokosten det var ”skuffemad”) jeg skævede til uret og spurgte Dr. Han hvornår han regnede med at stoppe og om han ikke var træt. Så fik jeg bare et lille smil. Hans sekretær var gået hjem og der sad en mand i almindeligt tøj ved computeren, dette var hans søn, fik jeg at vide, der gladelig kom og hjalp sin far når sekretæren gik hjem. Han var stolt af sin far som var en af hospitalets ekspertiser inden for disse behandlinger. Dr. Han var egentlig gået på pension fortalte han, men blev hentet tilbage til arbejdet igen, de kunne ikke undvære ham. Efter ca. 15 min. stillede Dr. Han sig hen ved min side og sagde, igen med et lille smil på læben ”jeg syntes du skal gå hjem nu”. En anden ting jeg syntes der var imponerende, var at se hvordan nogle af lægerne ligesom værnede om deres patienter f.eks. var der en læge der ikke gerne så mere end 2 studerende på stuen, han ville ikke have, at de forstyrrede patienterne, som skulle have ro. Og det selv om de jo tjener penge på, at uddanne akupunktører, så fik jeg virkelig følelsen af, at det ikke var pengene de tænkte på, her var fokus på patienten. Endnu engang fortalt, så var det en varm og dejlig oplevelse, at se deres empatiske væremåde. En anden sjov oplevelse var på smerteafdelingen, hvor patienterne lå og snakkede med hinanden mens de lå med nåle. Og de er ikke så blufærdige, de tager bare tøjet af og på, ruller op eller ned alt imens der bliver hyggesnakket. Selvfølgelig var folk forskellige og nogen dage var der også mere stille end andre. I fritiden havde jeg mulighed for at besigtige forskellige kulturelle steder, det var nemt og billigt at komme rundt i byen. En taxa fra lufthavnen til hotellet på ca. ½ times kørsel kostede 80 kr. Alle steder oplevede jeg en stor hjælpsomhed, hvis jeg stod på et gadehjørne med et kort i hånden, kom der oftest en hen for at høre om vedkommende kunne hjælpe. Og der var så mange fantastiske bygninger at se, ligesom de gamle ”huton” områder var en oplevelse for sig. Det var også interessant at komme ud i parkerne og se hvordan mange mennesker motionerede, dyrkede tai chi eller dans, spillede bold og det skal lige bemærkes, at det var vel og mærket voksne mennesker. En dag så jeg en gammel dame stå med det ene ben højt op ad et træ, hun var nærmest gået i spagat, det er jo ikke lige noget man ser hver dag. Rund omkring i parken, mellem træerne stod folk og dyrke hver deres form for træning, stille og rolig og fokuseret. Fra år til år kan man se hvordan byen der er i rivende udviklingen forandre sig, det går hurtigt, gammelt bliver revet og nyt bygget op. |
 |
